OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL​

Hvad er eyelash extensions?


Eyelash extensions er det nyeste inden for forlængelse af vipper. Der findes forskellige metoder til at forlænge vipper på. Metoden man bruger afhænger af det look kunden ønsker sig. Hvis man gerne vil have et naturligt look vil man bruge 1 til 1 metoden, også kaldet Single Lashes, hvor man påsætter 1 vippe extension på 1 naturhår. Vil man have et fyldigere look bruger man Hybrid Lashes metoden hvor man kombinerer 1 til 1 med små håndlavet faner som man sætter på et enkelt naturhår. De faner der laves, laver man af nogle lettere vipper end dem man bruger til 1 til 1 metoden, for at skåne naturhåret for skade. Ingen af metoderne ødelægger ens egne vipper da man sørger for at påsætning, vægt og længde passer til kundens naturhår, så den ikke bliver belastet. Med eyelash extensions får man både længere og fyldigere vipper.




Hvor længe holder eyelash extension?


Eyelash extensions er påsat på naturvipper, og da man siger at vi fælder 2-5 vipper om dagen, vil vi anbefale at få en genopfyldning hver 3-4 uge. Damp, olie, gnidning i øjet kan resultere i en kortere holdbarhed.




Hvad skal du gøre før påsætning af eyelash extensions?


- Fjern mascara og alt øjenmake-up inden du kommer. Mascaraen skal fjernes med et produkt, der ikke indeholder olie. (Jo renere dine vipper er, når du kommer, jo længere tid har vi til at sætte vipper på) - Undgå at drikke noget med koffein i, da koffeinen kan give urolige øjne.




Hvad skal du gøre efter påsætning?


- Undgå solarie, dampbade, sved, bade og generelt vand på vipperne i mindst 12 timer (max 24) efter behandlingen. - Mascara kan være med til at nedsætte holdbarheden af dine eyelash extensions, men ønsker du at bruge mascara, så brug en uden olie og ikke vandfast. Undgå at putte mascara helt til roden, da dette bliver sværere at fjerne. - Fjern mascara med oliefrit produkt. Husk at olie er din vippers væreste fjende da det løsner limets greb om vipperne. - Børst dine extensions min 2 gange om dagen med en mascarabørste, som du får med efter din behandling. - Forsøg aldrig at fjerne dine eyelash extension selv, da dette kan resultere i, at dine naturvipper ryger med af. Få dem altid fjernet af en professionel, dette er nemt og smertefrit.




Bliver ens vipper ødelagte af at have extenstions på?


Nej, ikke hvis du får dem påsat af en professionel vippeteknikker. Hvis vipperne er påsat korrekt, med en passende længde og fylde i forhold til naturvipperne, skader det ikke ens naturlige vipper. Eyelash extensions skader kun naturvipper hvis man får påsat for tunge vipper, vipper er påsat på flere hår eller hvis man bruger for meget lim. Hvis kunden river og piller i sine vipper, så kan det også skade natur vipperne. Husk at hver kunstig vippe er på et vippehår, derfor kan vipperne vokse ud, uden problemer og falde af naturligt, når vippens cyklus er ovre.




Kan eyelash extensions tåle vand?


Både vipperne og limen er vandfaste, så du kan roligt komme vipperne under bruseren m.m. Bare husk, at der skal gå min. 12 timer efter hver påsætning/opfyldning. Jeg opfordrer jer faktisk til at vaske jeres vipper ofte, for at vaske de naturlige olier og skidt der kan samles i løbet af dagen.




Hvad er lash lift?


Lash Lift (også kaldt ”Vippe Buk”) er hvor man løfter og bukker kundens egne øjenvipper, som får naturvipperne til at synes længere og fyldigere. Dette giver et meget flot naturligt look, med lang holdbarhed fra 6-8 uger. Vipperne bues, ved hjælp af silikone puder, der lægges på de øvre øjenlåg. Vipperne løftes forsigtigt op på disse puder og fæstes ved hjælp af en lim der indeholder keratin og biotin, som plejer vipperne under behandlingen. Derefter påføres perm gel, som efter neutraliseres med en lotion.




Hvad skal du gøre efter lash lift?


Det anbefales ikke at udsætte dine Lash Liftede vipper for vand, damp, sauna og makeup de første 24 timer.




Må man bruge eyelash serum på lash extensions og lash lift?


Ja, det må man gerne! Det er altid godt at give vipperne næring!





FIND OS HER

LUSH BEAUTY BAR

ØRESUNDSVEJ 49, 

2300 KØBENHAVN S

ÅBNINGSTIDER

 

MANDAG                  8:00 - 20:00

TIRSDAG                   8:00 - 16:00

ONSDAG                   8:00 - 20:00

TORSDAG                 8:00 - 16:00

FREDAG                    8:00 - 18:00

 

LØRDAG & SØNDAG  EFTER AFTALE